Ordrupgaard museum

Ordrupgaard er et kunstmuseum, der sætter tankerne og fantasien fri. Med vores anerkendte samlinger, kunst under åben himmel, de skiftende særudstillinger og den visionære arkitektur skaber Ordrupgaard dialog mellem fortid og nutid.

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme med kunstnere som Monet, Degas, Renoir og Gauguin. Dertil kommer en betydelig samling af dansk kunst koncentreret omkring Hammershøi og hans tid – samt skiftende særudstillinger. I parken finder du værker af internationale samtidskunstnere. Eller du kan besøge Finn Juhls verdensberømte hus. Bygninger af Zaha Hadid og Snøhetta understreger museets arkitektoniske profil og optræder som værker i deres egen ret. Ordrupgaard blev grundlagt af ægteparret Wilhelm og Henny Hansen som en privat kunstsamling. Museet holder fortsat til i stifterparrets herskabshjem, Ordrupgaard, der blev opført i 1918.

 

LINK TIL ORDRUPGAARD MUSEUMher